MARITIM SERVICE

Frederikshavn Havn har en maritim service i verdensklasse, som står klar 24 timer i døgnet!
 

ONE STOP SHOPPING

Frederikshavn Havn indtager førerpositionen, når det kommer til maritim service i Nordeuropa. En position vi har tænkt os at fastholde og videreudvikle.

På Frederikshavn Havn har du alt på ét sted. Takket være et maritimt netværk med flere end 50 virksomheder inden for alle områder af den maritime serviceindustri:

  • Skibsreparation
  • Logistik
  • Bunkerolie & Stores
  • Shipping & Rådgivning
  • Affaldshåndtering
  • Personaleforvaltning

Det betyder, at alle, der vælger Frederikshavn Havn, kan få udført alle reparations- og serviceopgaver på ét sted. De mange virksomheder har et tæt og koordineret samarbejde, når der er brug for mange forskellige kompetencer. Det optimerer arbejdsgangene og sikrer, at alt leveres til tiden - i den rette kvalitet og til den rigtige pris.

Blandt de maritime servicevirksomheder finder du nogle af branchens førende inden for motor, gear, propeller, skibsinstallation, sikkerhedsudstyr og uddannelse.

Der findes to reparationsværfter på Frederikshavn Havn: Orskov Yard og MAN PrimeServ.

 

OFFSHORE – ET OMRÅDE I VÆKST

Frederikshavn Havn er allerede i dag en driftig færge- og fragthavn, men vi har truffet en strategisk beslutning om, at vi vil noget mere, bl.a. på offshore-området. Ikke mindst fordi vi oplever aktuel efterspørgsel fra hele offshore-sektoren.

Virksomheder på og omkring Frederikshavn Havn dækker i dag alle faciliteter til servicering, reparation og renovering af offshore-enheder. 

Frederikshavn er attraktiv for offshore-industrien på grund af den gode geografiske placering i forhold til mange af olie- og gasfelterne i Nordsøen, en maritim serviceindustri i verdensklasse samt de bekvemme vejrforhold, som altid gør havnen nem at anløbe. 

I Frederikshavn vil vi gerne være med til hele tiden at opfylde branchens unikke udfordringer og behov og med den nye havneudvidelse er Frederikshavn Havn i stand til at tage større skibe og offshore-anlæg ind.


Takster
Forretningsbetingelser